Råvarer til juice – frugt og grønt, der giver saft

Hvor meget saft en råvare giver, afhænger mest af, hvor vandrig og fast den er. Æbler, pærer, citrus, agurk, selleri, gulerod, rødbede, ananas, vindruer og melon giver forholdsvis meget saft. Bladgrønt kan presses, men giver lidt saft i forhold til mængden. Banan, avocado og figner giver næsten ingen saft. Her vurderes råvarerne på saftmængde, smag, sæson og tilberedning, ikke på næring eller sundhed.

Hvilke grøntsager er gode at juice?

„Gode“ betyder her, at råvaren giver saft og en smag, man kan arbejde med. Af grøntsagerne giver disse typisk meget saft:

Råvare	Saft i forhold til mængde	Bemærkninger ved presning
Agurk	Meget	Vandrig med mild smag. Skylles grundigt.
Selleri	Meget	Stilkene giver saft. Smagen er markant.
Gulerod	Middel til meget	Fast og sød. Fungerer i de fleste pressetyper.
Rødbede	Middel	Jordagtig smag. Farver kraftigt.
Bladgrønt	Lidt	Mange blade til lidt saft. Presses ofte i snekkepresser.

Bladgrønt, urter og ukendte grøntsager presses efter producentens vejledning. Pressetyperne gennemgås under typer af juicepressere. Bladgrønt er beskrevet nærmere under grøn juice.

Frugt og bær med meget saft

Råvare	Saft i forhold til mængde	Bemærkninger ved presning
Æble	Meget	Fjern kerner. Faste æbler egner sig til de fleste typer.
Pære	Meget	Modne pærer er bløde, og saften bliver tykkere.
Citrus	Meget	Skræl og hvid hinde giver bitter smag. Kerner fjernes.
Ananas	Meget	Skrællen fjernes.
Vindruer	Meget	Små og bløde. Kerner i nogle sorter.
Melon	Meget	Skræl og kerner fjernes.

Bær som jordbær, solbær og hindbær giver også saft, men de er bløde og bruges ofte i blender eller saftkoger. Se juice uden juicepresser.

Hvilke frugter giver kun lidt saft?

Banan, avocado og figner indeholder lidt væske i forhold til frugtkødet. De bliver ved presning til mos og kan stoppe en sigte i en juicepresser. De hører mere til blender og smoothie end til juice. Forskellen forklares under juice og smoothie.

Danske sæsoner

Sæsonerne varierer fra år til år og fra sort til sort. Drivhusdyrkning og lagring gør, at mange råvarer kan fås længere end deres høstperiode. Som tommelfingerregel for danske råvarer:

• Sommer: Jordbær, ribs, solbær, agurk og tomat.
• Sensommer og efterår: Æbler, pærer og blommer. Gulerødder, rødbeder og selleri høstes i efteråret og kan lagres.
• Efterår og vinter: Grønkål og lagrede rødder.
• Importeret: Citrus, ananas og melon kommer for det meste udefra og kan fås store dele af året.

Sæsonen er en praktisk guide til, hvad der er let at få fat i, og hvad der kan fås fra danske marker.

Skal man skrælle frugt og grønt før presning?

Det afhænger af råvaren. Frugt og grønt skylles, uanset om det skrælles bagefter. Fødevarestyrelsen anbefaler at skylle frugt og grønt grundigt i rent, koldt vand, med en ren børste til ru overflader og uden sæbe.

• Skrælles: Citrus (bitter hinde og olier i skrællen), ananas og melon (hård skal).
• Kan beholde skrællen efter skylning: Æble, pære, gulerod og agurk. Det er en smagssag, og producentens vejledning afgør, hvad maskinen tåler.
• Skræl der skal bruges: Vælg ubehandlede frugter, hvis skrællen skal i zest eller saft.

Sten og kerner

Kerner fra æbler samt sten fra blommer, kirsebær, abrikoser og ferskner indeholder stoffet amygdalin. Wikipedia beskriver, at amygdalin kan frigive det giftige stof cyanid, når det indtages, og at stoffet først blandes med de enzymer, der nedbryder det, når plantevævet bliver beskadiget. En juicepresser beskadiger netop råvaren, så sten og kerner fjernes før presning.

Råvarer, der ikke skal presses rå

Fødevarestyrelsen skriver om naturlige giftstoffer, at de findes naturligt i planter, bær, frugter og svampe. Mange af stofferne findes kun i så små mængder, at de ikke udgør en risiko, mens andre kan give akut forgiftning. Nogle giftstoffer ødelægges af varme. Eksemplet er lektiner i tørrede bønner. Fødevarestyrelsen skriver også, at frugt og grønt i visse tilfælde skal have et opkog, før det spises.

• Hyldebær: Wikipedia beskriver, at de sorte bær kræver opkog, før de spises, og at busken er giftig bortset fra blomsterne. Hyldebær presses derfor ikke rå. Saft af hyldebær laves ved opkog, fx i en saftkoger.
• Rabarberblade: Stilkene bruges i køkkenet. Ifølge Wikipedia er bladene giftige på grund af et højt indhold af oxalsyre og må ikke spises. Rabarber skadet af hård frost beskrives også som uegnet. Bladene presses derfor ikke.
• Vilde planter: Kan planten ikke identificeres korrekt, presses den ikke.

Er man i tvivl om en råvare, presses den ikke, før man har fundet pålidelige oplysninger, fx hos Fødevarestyrelsen.

Flere forslag til smag og kombinationer står under juiceopskrifter. Hygiejne og opbevaring står under friskpresset juice.

Indholdet er generel information og erstatter ikke rådgivning fra læge eller andre sundhedsprofessionelle.